Myter og fordomme om at bære vores børn

Når du bærer dit barn, kan du nemt løbe ind i myter og andres fordomme om det at bruge bæreredskaber til børn. Men hvor kommer de fra og hvordan svarer vi så bedst på de her myter og fordomme? Det vil jeg prøve at svare på her.

Du gør dit barn afhængigt af dig

Først og fremmest – måske, og hvad så? Det er meningen at børn skal være afhængige af deres forældre i starten. Det der oftest menes med denne myte eller fordom, er, at personen er bekymret for at barnet, når det bliver større, vil være for afhængigt af deres forældre og ikke vil kunne fungere uden dem, og dermed blive pylret. Og et pylret barn er i dagens samfund en meget negativ ting.

Kærligt øjeblik mellem mor og datter i bæresele på maven.
Kærligt øjeblik mellem mor og datter i bæreselen.

Denne myte er der faktisk forsket i. Lozoff og Brittenham undersøgte i 1979 forskellen på blandt andet børns bevægelighed og frihed i traditionelle jæger-samler samfund, i ikke-industrielle samfund og i USA. Her fandt de bl.a. at jæger-samler samfundene bar eller holdt deres børn i mere end halvdelen af dagen, indtil de kunne kravle. Til sammenligning bliver børn i USA kun båret eller holdt i en tredjedel af dagen indtil de var tre måneder, og det var faldet til 16%, svarende til en sjettedel af dagen, ved ni måneder.

Det der så er det interessante i forhold til afhængige versus uafhængige børn, er at forskerne ikke kunne se nogen begrænsning af børnenes udvikling eller uafhængighed hos jæger-samler samfundene, sammenlignet med USA.

Kulturen omkring børn og børneopdragelse i Danmark er mere lig kulturen i USA end i jæger-samler samfund, og dermed kan vi forvente at hvis samme statistik blev lavet for Danmark, ville den ligne USA’s statistik meget.

Så nej, vi gør ikke børnene mere afhængige af os, ved at bære dem. Vi har bare en anden kulturmæssig tilgang til børnene.

Hvis du vil læse mere om den videnskabelige forskning der er på området kan du læse mit tidligere indlæg “Hvad siger videnskaben?”

Barnet lærer aldrig at gå, når de hænger der på dig

Mange der ikke bruger bæreredskaber, har en idé om at børn der sidder i et bæreredskab, sidder helt surret fast, uden mulighed for at bevæge sig.

Hvis du har prøvet at bære et barn, ved du at dette ikke er sandt 😉

Et bæreredskab, hvad end det er en bæresele, fastvikle, strækvikle, ringslynge eller andet, begrænser ikke fuldstændigt barnets bevægelser. Bæreredskaber støtter op om barnets stilling på bærerens krop, men barnet kan stadig hoppe, læne sig bagud og til siden, og meget mere.

Hvid kvinde der bærer hvid pige på 2 år på ryggen. Pigen læner sig meget bagud.

Derudover, når bæreren bevæger sig, bliver de bevægelser overført til barnet, og dermed stimuleres barnets vestibulære sans af de bevægelser vi laver. Dette gælder lige meget om vi bærer barnet i et bæreredskab eller i armene.

Du må da få ondt i ryggen af det der?!

Dette er en fordom som vi oftest støder på som børnene bliver større. Hvis jeg vil give folk store øjne, skal jeg bare fortælle dem at jeg stadig til tider bære min 6-årige på 27 kg. 😉 De fleste mennesker ved ikke rigtig hvordan de skal forholde sig til den information, fordi vi som samfund har en forventning om at børn på 6 år er meget uafhængige af deres forældre, fysisk.

Men lige som vi voksne kan have brug for kram og fysisk trøst, så kan vores børn også have brug for det til tider. Og her kan bæreredskaber være et hjælpemiddel til at formidle denne fysiske kontakt og trøst. I mine øjne er det helt naturligt at børn i alle aldre beder om trøst ved at bede om et kram, så derfor har vores valg været ikke at nægte dem det, lige meget hvilken alder de har. Og ja, så tilpasser vi hvordan vi giver trøst til hvad der fungerer i hver situation. Og nogle gange er det stadigvæk bæreredskaberne.

Hvid kvinde der bærer 5 årig hvid pige på ryggen i bæresele

Og når jeg så har brug for at bære pigerne, så er det mindre hårdt for min krop at gøre det ved hjælp af et bæreredskab end hvis jeg skulle gøre det i armene. 😉

Det som mange ikke overvejer, er også at det jo ikke er fordi jeg først er startet med at bære, da mine piger var store. Jeg har båret dem siden de var små, og derved har min krop vænnet sig til det stille og roligt. Mine muskler og led er blevet stærkere og har vænnet sig til belastningen, som pigerne er vokset. Så ja, hvis du aldrig har båret før og gerne vil bære din 3-årige, så vil du kunne mærke det i din krop bagefter, men sådan er det med enhver ny fysisk aktivitet som vi starter.

Så længe vi lytter til vores krop og de signaler den sender, så skader vi ikke kroppen på nogen måde, og på nogle tidspunkter kan det at bruge bæreredskaber faktisk være med til at aflaste din krop.

Referencer

Lozoff, B., & Brittenham, G. (1979). Infant care: Cache or carry. The Journal of Pediatrics, 95(3), 478–483. doi:10.1016/s0022-3476(79)80540-5. https://sci-hub.tw/10.1016/S0022-3476(79)80540-5

Strækvikler - hvad kan de?<< >>Forkortelser og terminologi når vi køber brugt

About the author : Mette

Jeg er personen bag Viklenørd og er uddannet bærevejleder gennem Slingababy, L'école-à-porter og School of Babywearing UK.

You must be logged in to post a comment.